Vi sagde det jo, da vi annoncerede, at Italiens BEDSTE pasta er kommet til Danmark. Rummo er efter vores mening klart den bedste pasta, både hvad angår smag og kogeevne. Men nu er pasta fra Rummo også kåret som ‘bedst i test’ af det italienske forbrugermagasin ‘Il test Salvagente‘, der har testet spaghetti fra 15 forskellige pastamærker, der kan købes i italienske supermarkeder. Rummo er topscorer i testen med 9,5 point ud af 10 mulige – og får som det eneste mærke den højest mulige samlede bedømmelse ‘eccellente’.
Pastaen er testet for:
- Pesticiderester
- Mykotoksiner (giftstof, der dannes af svampe og blandt andet kan findes i korn)
- Proteinindhold
- Resultat efter kogning
Ingen giftstoffer i pasta fra Rummo
Der er ikke fundet rester af pesticider eller mykotoksiner i pasta fra Rummo og heller ikke i 11 af de andre mærker, der blev testet – men testen afslører til gengæld, at pasta fra fire mærker indeholdt rester af pesticider (dog i mængder under de lovmæssige grænser), deriblandt i pasta fra Barilla, som også er at finde i danske supermarkeder.
Selvom pasta er en af de reneste fødevarer, der findes med en simpel ingrediensliste, der består af durummel og vand – uden tilsætnings- konserverings- og farvestoffer, så er det altså ingen garanti for, at der ikke ryger rester af kemikalier fra kornproduktionen med på tallerkenen.
Højt proteinindhold
Rummo ligger også i toppen, når det gælder proteinindholdet i pastaen. Proteinindholdet er en indikator for kvaliteten af pastaen – jo højere proteinindhold, jo bedre. Ifølge loven skal pasta af durummel indeholde minimum 10,5 gram protein pr. 100 gram pasta.
Kogeresultat
Il test salvagente har testet spaghetti fra de 15 pastamærker for kvaliteten, når pastaen er blevet kogt. Pastaen blev bedømt på fire parametre; elasticitet, modstandsdygtighed, konsistens og klæbrighed. Rummo får topkarakter i denne kategori også.
Her er top tre i pastatesten:
1. Rummo (samlet score: 9,5 ud af 10)
2. De Cecco (samlet score 8,9 ud af 10)
3. Garofalo (samlet score 8,5 ud af 10)
Alle de tre topscorere i pastatesten fra det italienske forbrugermagasin kan findes på hylderne i danske supermarkeder (Rummo kun i SuperBrugsen og Kvickly, Garofalo kun i Irma), så gå efter et af dem, når du køber pasta ind.
Ingen tvivl.
…probably the best pasta in the world…
Selvom jeg er gået over til fresca fatta in casa, har jeg et lille lager af Rummo, som nødforsyning.
Koger man Rummo rigtigt, får man pasta med uforglemmelig bid.
Kunne ikke være mere enig 🙂
Hej Marie.
Dejlig blog! Jeg vil prøve en pakke Rummo næste gang jeg er forbi en Kvickly.
Hos os køber vi dog normalt kun økologiske varer, så jeg vil høre om du kan anbefale en økologisk pasta?
Venligst Eskil
Hej Eskil
Tak 🙂 Så vil jeg anbefale den økologiske variant fra Irma (deres eget ‘private label’) den er fin, hvis det skal være økologisk.
Mange hilsner
Marie
Hej – er enig. Bruger også Rema1000 – nogen holdning til deres pasta: Valdigrano?
pft
… eller Lorenzo, faktisk.