Der findes næsten ikke den madvare, der ikke kan fritteres. Grøntsager, kød, fisk, skaldyr, ris og brød. I Italien findes et ordsprog, der siger, at selv en gammel sko smager godt, hvis den bliver fritteret. Det skulle ikke undre mig, hvis det ikke nogen stor overdrivelse.
Der er mange måder at gøre det på, med eller uden dej – alt efter hvor ’tung’ retten skal være.
Disse 7 grundregler gælder hver gang.
1. En egentlig fritturekoger er god, fordi det er muligt at kontrollere varmen bedre end i en almindelig gryde. Men du kan sagtens frittere med et godt resultat, selvom du ikke ejer sådan en. En gryde af jern er det bedste alternativ.
2. Brug meget olie – det, du fritterer, skal bogstaveligt talt svømme i olie. Ekstra jomfru olivenolie tåler en meget høj temperatur uden at miste sine gode og sunde egenskaber – men hvis du vil spare, kan du også bruge solsikkekerneolie.
3. Olien skal være meget varm, før du begynder at frittere (180 grader) – tjek om temperaturen er god nok, ved at stikke en tændstik ned i olien. Hvis det syder omkring den med det samme, så er olien varm nok.
4. Fritter ikke for meget på en gang, så taber olien temperatur. Brug evt. to gryder, så kan du frittere mere af gangen.
5. Det, du fritterer, skal være tørt, når du sænker det ned i den brændvarme olie.
6. Brug fedtsugende papir, til at suge overskydende olie, når du har fritteret. Der findes særligt ’fritteringspapir’, men har du ikke det, så brug køkkenrulle. Drys altid med salt, så snart, du har fritteret.
7. Server altid fritterede retter brændvarme, så de stadig er sprøde. Det betyder ofte, at du må frittere lidt i hold og hen ad vejen. Sådan er det.
Dav Marie. Har du et skema hvoraf det fremgår hvor varm og hvor længe div. fødevarer skal have i frituregryden?
Hejsa, nej desværre ikke.
Hilsner Marie