Hej. Jeg hedder Marie og bor på Frederiksberg sammen med min kæreste Luca og vores to børn.

Gennem 10 år boede jeg på skift i Danmark og Italien, hvor Luca kommer fra. I 2011 boede vi hele familien otte måneder i Ligurien i min italienske svigerfamilies landhus omgivet af oliventræer og vinranker. Der blev jeg inspireret til at starte bloggen her.

Italien og italiensk kultur er forbundet med mad og med råvarerne på en helt særlig måde. Der er en omhyggelighed, opmærksomhed og værdsættelse af det gode måltid, som vi prøver at efterstræbe også i danske omgivelser.

Retterne her på siden er for de flestes vedkommende traditionel italiensk mad. Det er retter, vi spiser igen og igen både til hverdag, og når vi har noget at fejre. Opskrifterne bliver til ved, at Luca kokkererer, og jeg spørger, tager tid, måler op og noterer. Bagefter forsøger jeg at gengive opskriften så detaljeret, som muligt (jeg skal helst selv have skåret det ud i pap).

I dag bruger vi begge vores viden om – og interesse for – italiensk mad og gode råvarer i Luca’s virksomhed L’Italia Buona, som importerer italienske produkter til Danmark. Vi samarbejder særligt med Coop, som forhandler flere af vores produkter.

Vi håber, du bliver inspireret til at prøve vores opskrifter og tips i dit eget køkken, og at du vil nyde resultatet.

Du er altid velkommen til at kontakte os her på bloggen eller på mail minmandsitalienskekoekken@gmail.com, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.

81 comments

  1. Ulla says:

    Hej Marie

    Jeg hedder Ulla. Jeg var på udskig efter inspiration til en påskefrokost. Så falder Jeg over din
    hjemmeside, spændende………………
    Jeg bor ved vandet i Ligurien, sammen med min kæreste Per og vores datter Mia.
    Vi bor i Albenga (SV). Vi har været her i 11 sæsoner. Det vil sige at vi rejser til DK. om efteråret
    for at arbejde, og kommer herned igen til Januar. Vi er lige pt. en del danskere som arbejder her
    i Albenga, og vi skal selvfølgelig holde en “påskefrokost” med rugbrød,sild,karrysalat.mm. Men jeg
    syntes der skal være noget italilensk. Vi har her i Albenga en masse gartnere som laver artiskokker,
    så jeg glæder mig til at lave din artiskok gratin….
    Ønsker Dig og din familie en rigtig god påske.

    • Marie says:

      Hej Ulla
      God påske til dig også. Jeg har vist aldrig været i Albenga, vi har boet her i Bottagna (nær Spezia) siden januar. En god dansk påskefrokost lyder heller ikke dårligt 🙂 – jeg synes det er lidt svært at finde ingredienserne hernede, hvor køber i ind?..God fornøjelse med artiskokkerne! Mange hilsner

    • Sean says:

      Hej!

      Jeg søger god macaroni men jeg ser intet på dine side? Hvor finder jeg det? Det jeg køber pt. er lige så tynde som spagetti og det duer ikke ;O)

  2. Cook Valley says:

    Hej Marie

    Jeg er lige stødt på Jeres blog. Den er spændende og meget overskuelig og gode forklaringer. Skønne billeder – og hvor jeg dog længses tilbage til Firenze, hvor jeg engang i en kølig marts tilbragte en lille uge. Det udbud, som der var af grønt, var bare så lækkert – faktisk forfærdeligt, da jeg boede på hotel og ikke kunne komme til lave mad selv… Så jeg måtte “nøjes” med at fortære det, som kunne spises råt.

    Jeg glæder mig til at læse nyt fra Jer.

  3. Tusind tak for rosen, jeg er glad for, at du kan lide bloggen. Ja, det er noget andet at lave mad, og især at spise mad, der har fået lov at modne i solen. Og vi er bymennesker, så vi synes stadig, det er den vildeste luksus bare at kunne gå ud og plukke maden 🙂
    Jeg må kigge nærmere på dine opskrifter, hvis det er mig, der skal i køkkenet, så bliver det nemlig tit noget andet end italiensk…

    Mange hilsner Marie

  4. Linda-Maria Kronborg says:

    En fin blog. Den vil jeg da følge her fra DK (og 3 måneder om året fra Firenze. Linda-Maria

  5. Mads says:

    Hej Marie!

    Fin blog du har dig!

    Jeg har selv et langdistance-forhold kørende med en Italiensk pige, og er som så mange andre vild med det Italienske køkken.

    En ting jeg dog savner herhjemme i mit danske køkken er Panna Di Cucina – hvad mener du er det bedste danske alternativ?

    Mvh

  6. Hej Mads
    Dejligt at du kan lide bloggen. Vi havde også et forhold på distance i flere år – én god ting ved det er, at man kan fragte alt muligt frem og tilbage mellem landene, når man besøger hinanden, f.eks. mad, ik’.. 😉 ‘Panna da cucina’ er jo langtidsholdbar fløde, så den kan sagtens komme med i kufferten.. Men – vi bruger altid frisk piskefløde i stedet (også når vi er i Italien). Vi synes, smagen er bedre. Det skal bare tilberedes i lidt længere tid for at reducere og give samme cremede konsistens.

    Mange hilsner

    Marie

    • Mads says:

      Hej igen Marie.

      Tænkte du kunne hjælpe igen, da min kæreste ikke selv har et bud – tsk tsk..

      Jeg er på udkig efter noget ala Creme Fraiche eller Fromage Frais i Italien, til en let dip eller råkost salater? Jeg har kunnet læse mig frem til at ricotta kunne være et bud, men det ligner for mig mere hytteost 🙂

      God sommer til jer!

      • Hej Mads
        Jeg har købt creme fraiche i Esselunga (supermarkedskæde) i Milano – det kan også gå under navnet ‘panna acida’, som skulle være nogenlunde det samme. Men det kommer måske an på, hvor du er i Italien, om det er til at finde.. Held og lykke 🙂

        Hilsner Marie

  7. Irene says:

    Har lige fundet din blog her til aften – den skal jeg da have kigget mere grundigt på, når det ikke er så tæt på sengetid. Synes det italienske køkken er skønt! Bl.a. prøvede jeg denne her fantastiske pastasovs baseret på pistacienødder og med havbars i små stykker på en restaurant i Firenze. Så hvis din mand kender til den, så er du i hvert fald garanteret en læser 🙂

  8. John says:

    Rigtig glad for at jeg stødte på Jeres blog! Jeg har prøvet “Ragu’ alla bolognese” en jeg så i Politiken(helt den samme opskrift som her) fra den dag, vidste jeg bare at jeg var nød til at finde nogen med local viden og det er jeg sikker på jeg har her 🙂 Er desværre ikke så tit hjemme, men når jeg er, så er bloggen her den første jeg kigger ind forbi, for inspiration.
    Hilsen John

  9. Grethe Thomsen says:

    Hej Marie.
    Er glad for at have fundet frem til din dejlige og inspirerende blog. Var i Piemonte i efteråret og har nu fået lyst til at lave et væld af små italienske retter nytårsaften – ikke mindst pga den tunge julemad. Vi er vilde med Italien – og maden. Spiste for mange år siden verdens bedste ravioli på en lille restaurant Trattoria la Torre i Sienna. De var kæmpestore og fyldt med spinat og ricotta og med skøn tomatsauce til. Mums. Din mands ravioli ser nu også gode ud.
    I ønskes et godt nytår.
    Hilsen
    Grethe

  10. Hej Grethe
    Tak for din søde kommentar. Så håber jeg, du finder nogle opskrifter, du kan bruge til nytårsmenuen. Ja, Italien er et skønt land og ikke mindst på grund af maden.
    Hvis I kommer til Sienna en anden gang, så skulle I også prøve den traditionelle ‘fiorentina’ (t-bone steak) på Trattoria Papei. Der spiser vi altid, når vi er i Sienna.
    Godt nytår til dig også.

    Mange hilsner

    Marie

  11. Michael says:

    Hej med jer
    Jeg er just i gang med at planlægge min runde fødselsdag – som skal være så italiensk som muligt. Derfor ramte jeg din blog – fedt sted. Jeg kommer tilbage
    Hilsen Mich

  12. Gitte says:

    Havde fået et bundt friske asparges. Havde lyst til n risotto. Googlede. Og vips så var jeg her! Fantastisk, indbydende, lækkert design og enkeltheden i højsædet. Mums. Jeg vil følge med

  13. Mads says:

    Tusind tak for det hurtige svar 🙂 Så vil jeg prøve at gå på jagt lidt senere i dag. Hun bor i Verolanuova (Brescia), så hvis det lykkedes dig at finde Creme Fraiche i Milano burde det være muligt heromkring et eller andet sted.

    Tak for hjælpen.

    Mvh 🙂

  14. Tommy says:

    Hej

    Tak for rigtig mange gode opskrifter for tips.

    Jeg er lactose intolerant, og der er jo megen ost i mange opskrifter, har i et bud på hvordan man evt kan erstatte osten og også mælk, fløde osv. med lactose i, med noget andet?

    • Hej Tommy
      Undskyld jeg svarer så sent – jeg havde fået overset din kommentar. Tak for rosen 🙂 Ja, der er jo ost i mange af vores opskrifter – desværre har vi ikke noget godt bud på noget, der kan erstatte osten rent smagsmæssigt – så du må bare lade være med at putte det i. Alt efter hvad det er for en ret, kan du nogle gange bruge lidt stivelse i stedet. Og mælk kan i nogle retter erstattes af vand eller fond – men det kommer helt an på den konkrete opskrift.

      Mange hilsner

      Marie

    • Connie says:

      Også jeg er lactose intolerant. I Danmark kan du erstatte ostesauce med f.eks. Soya fløde varmet op med gærflager +salt og peber,det er et virkelig godt alternativ.Ostesauce kan hældes på pizza,pasta,lasagne etc. alle de retter hvor du skal have en cremet ostesmag.
      Gærflager købes i helsekosten. I Italien kan du købe en masse Soya”oste” i biosupermarkederne og de har også Soya fløde.I de hele taget er de langt fremme i skoene med alternative produkter.
      Prøv at google hende der har opfundet denne ostesauce og mange andre retter uden mælk.
      Luna Månebarn . Venligst Connie

  15. Birgitte Drud says:

    Tak for hurtigt svar. Jeg kan ikke se, at det står nogen steder. Det er desværre generelt for en del mad blogs, at antallet ikke er nævnt.
    Men …. shit manner, hvor er din blog inspirerende og informativ, hvad sagens kerne angår.
    Tak for den 😉

  16. Hans Olsen says:

    God eftermiddag,

    hvor skønt at jeg fandt frem til jeres Italienske køkken.
    Jeg elsker mad, ikke al mad, men lækker smagfyldt og veltilberedt mad:-)
    Jeg fandt frem tiol jer via en venindes blog, hun er lige blevet spurgt om hun ville på madblotoppen, så her fandt jeg jer og flere andre interessamte.
    Det er en beder måde at blive kendt med jer mennesker bag en blog, og så vide med hvilkne kærlighed I har lagt i maden:-)

    Hilsner og videre held og lykke fra Hans Olsen
    http://www.mariahoffbeck.blogspot.com

  17. Ida says:

    Hej Marie,

    Jeg var i Ferrara sidste år og fik en vildt lækker ret med udbenede kyllingelår, der var fyldt med et eller andet. Kyllingelårene var tilberedt i en eller anden form for tomatsauce samt noget sprut af en art. Kender du den ret og hvis ja har du opskriften?

  18. Niels Nielsen says:

    Hej med jer.

    Jeg er en dansk ex-pat bosiddende I Irland. Så undskyld, hvis de sidste 3 vokaler I det danske alphabet hard et med at forbytte sig. Jeg praktiserer desværre ike det danske sprog så tit som jeg gerne ville.

    Men til min forespørgsel. Som barn boede jeg selv i Ligurien, nærmere betegnet i Setri Levante.
    En ting husker jeg med stor glæde, og jeg er da en smule skuffet over, at jeg ikke har kunnet se opskriften her, eftersom din mand (kæreste) er fra Liguria.
    Torta Verde … Om nom nom nom nom nom nom … som vi ville sige her I Irland

    Ville det være muligt at poste en opskrift på denne guddommelige spise? Jeg er sikker på alle vil sætte pris på en sådan, da en god torta verde er som en bid af himlen.

    Mvh.
    Niels
    Sallins, Co Kildare,
    Eire

    PS : Din blog er fantastisk … Det er som at være I Italien, når man læser den.

    • Marie says:

      Hej Niels
      Du har ret, den opskrift mangler på bloggen! Vi har netop selv været en måned i Ligurien og nydt flere variationer af ‘torta verde’, den bedste smagte vi i byen Follo Alto, tilberedt af de lokale damer til årets byfest. Vi vil prøve selv at eksperimentere med en opskrift – og gøre vores bedste med de ingredienser, der er til rådighed i Danmark. Så skal jeg nok lægge en opskrift op!
      Jeg er glad for, at du kan lide bloggen 🙂

      Mange hilsner

      Marie

  19. Bjørn says:

    Kære Marie !
    Jeg er 79 år og bor i Aarhus sammen med min kone, som efterhånden er blevet ret skrap til det italienske sprog. Jeg fandt din blog rent tilfældigt – og hvor er jeg glad for det! Jeg skal nu for fjerde gang lave en Torta delle Nonna efter din gode opskrift – alle de foregående gange har vores gæster “mumset” af fryd over den. Et enkelt lille råd: jeg synes, at der skal lidt ekstra væde i crèmen i form af mælk eller vand, når den er færdig med afkølingen, så bliver den helt perfekt i konsistensen ! Tak for dine excellente fotografier, tak for dit fine danske sprog og for din akkuratesse i opskrifterne. Jeg synes, at det er så fint, at du sammen med din mand søger at finde de originale opskrifter. Lov os – lidt flere af dem ! De bedste hilsener fra Bjørn

    • Marie says:

      Kære Bjørn
      Tusind tak for din kommentar og din ros. Det varmer at vide, at I derude bruger opskrifterne og har glæde af dem. Godt, at I har fundet vejen til den perfekte konsistens med lidt ekstra væde i cremen. Jeg skal gøre mit bedste for snart at lægge flere opskrifter op på bloggen, jeg har en bunke, som bare venter på at tiden er der.

      De bedste hilsner til både dig og din kone.

      Marie

  20. Bettina Sloth says:

    Hej med jer 🙂
    Tusinde tak for en fantastisk bloog. Jeg ledte efter en opskrift på en lækker dessert og jeg fandt så sandelig hvad jeg ledte efter og mere til…Bestemt ikke sidste gang jeg ” lurer ” herinde. Sjovt at I netop bor på Frederiksberg, der har jeg og min mand boet i 20 år men flyttede så for 5 år siden til Møn, som jo er noget helt andet i forhold til storbyen:-) Ønsker jer en rigtig god jul og et super godt nytår.
    Hilsen fra Bettina.

  21. Allan Carlsson says:

    Hej Marie.
    jeg har ny søgt vidt og bredt også i nord Italien efter jeres capers fra øen Pantelleria.
    Hvor kan de købes? jeg har søgt på Supermarcos hjemmeside.

    • Marie says:

      Hej Allan
      Vi mener at have set dem i SuperBest på Borups Allé. Men ellers har vi købt dem i forskellige store supermarkeder i Milano. Esselunga f.eks.

      Hilsner Marie

  22. Jesper Deichmann says:

    Hej og tak for en spændende mad side.
    Jeg har googlet nogle opskrifter og fundet frem til jeres hjemmeside ad den vej.
    Jeres måde at lave mad på er meget inspirerende og jeg kunne godt tænke mig at finde en måde at kunne se alle jeres opskrifter på en gang.
    Kan du hjælpe mig med dette. Der er formentlig en nem måde men jeg har ikke kunnet finde den på hjemmesiden.
    Man kan godt søge på navnet og finde opskriften men jeg vil gerne bruges jeres hjemmeside til at finde ny inspiration.
    På forhånd tak.

    • Marie says:

      Hej Jesper
      Dejligt at høre, at du kan lide opskrifterne. Hvis du klikker på hovedmenuen ‘Italienske opskrifter’, så kommer alle opskrifterne frem – så er det bare at bladre igennem. Du kan også klikke ind i de enkelte kategorier. Jeg har desværre ikke sådan en ‘liste’ på siden.

      Mange hilsner Marie

  23. Maria Birk says:

    Hej 🙂
    Rigtig fin og lækker blog!
    Må jeg spørge, er mængderne i opskrifterne beregnet på jer fire i familien, eller kun til jer to voksne?
    Blækspruttesalat med kartofler er mit næste projekt, men jeg er lidt usikker på, hvor meget jeg skal beregne pr. person (til forret) 🙂

    Hilsen Maria

    • Maria Birk says:

      …Og nu er det så, jeg ser, at du selvfølgelig allerede har skrevet det på. Undskyld, det bare mig, der er helt blind! 😉
      Tak for god italiensk madinspiration 🙂

  24. John says:

    Hej Marie

    På den italienske restaurant her hvor vi bor, serverer de altid små kuvertbrød med smør til, som man sidder med inden retterne serveres. Jeg har prøvet at lave nogle selv, og det tætteste jeg er kommet er en pizza dej, jeg ruller ud og snitter i små stykker, de bliver ok men synes jeg mangler WAUW følelsen.
    Har I en opskrift på sådanne brød – eller er det bare at forsøge sig frem?

    • Marie says:

      Hej John
      Jeg plejer at bage nogle med durummel, som bliver gode. Jeg skal se, om jeg kan lægge en opskrift ud i løbet af sommeren 🙂

  25. Malene says:

    Hej med jer.
    Skøn blog i har, som jeg først lige har opdaget 🙂 vi overvejer at køre ned gemmen Italien næste sommer, og ville i den forbindelse høre om du har nogle gode byer eller oplevelser man bør vende forbi? 🙂

    De bedste hilsner Malene

    • Marie says:

      Kære Malene
      Tak 🙂 Italien er jo et stort land – og byder på helt forskellige steder og oplevelser, alt efter, hvad man har lyst til. Strand, bjerge, osv. Mine egne yndlingsferisteder er Salento i Puglien (den sydligste del at Italiens ‘hæl’) og området omkring Cinque Terre i Ligurien (hvor vi faktisk er på ferie lige nu). Når i har mere konkrete planer om, hvor i gernee vil hen, så giver jeg gerne gode råd, hvis det er områder, vi kender.

      Mange hilsner Marie

  26. Tine Olesen says:

    Kære Marie
    Tak for alle de inspirerende opskrifter. Jeg vil spørge om du kender en opskrift på polenta, som er brun og serveres med curtoner (i skolen)? Vi boede 4,5 år i Torino for ca 10 år siden. Min datter har aldrig glemt den fantastiske mad, som hun fik i den Italienske skole. Vi kunne godt tænke os at prøve at lave denne polenta en dag. Kan du ikke hjælpe ?
    Mvh Tine

    • Marie says:

      Hej Tine
      Tak for den dejlige kommentar – jeg skal spørge huskokken, om han kender den polenta, du nævner..
      Hilsner Marie

  27. elsemarie andersen says:

    hej
    Jeg har en del rummo produkter liggende i køkkenskuffen.
    Og mangler opskrifter til disse produkter og især de “brede rør” (ligner penne), men er bare bredere i det.
    Hvor finder jeg opskrifter på disse produkter?

    • Marie says:

      Kære Elsemarie

      Det må være ‘mezzi paccheri’ fra Rummo, du har liggende i skuffen. De er gode med en sovs af fisk og skalddyr eller en rigtig god tomatovs ‘alla sorrentina’ (med frisk mozzarella) eller en ragú alla bolognese. Du kan lade dig inspirere af vores opskrifter her på bloggen – Rummo har indtil videre ikke danske opskrifter på produkterne på deres webside.

      Mange hilsner
      Marie

  28. John Klindt says:

    Hej
    Spændende blog. Er vild med italiensk autentisk madlavning. Har just været i Bologna, super oplevelse og det har bragt mig tilbage til et ønske om en god kogebog lavet af italiener og ikke alle disse udenlandske skribenter. Mon I eller herinde har et forslag? Dansk, engelsk, tysk eller måske italiensk (taler det ikke, men det kan vel komme uden om). Meget gerne regionsopdelt og specielt Emilia Romagna området.
    På forhånd tak.

    • Marie says:

      Kære Marion
      Jeg har lige opdateret bloggen – og i den forbindelse har jeg lidt knas med den funktion, hvor man kan skrive sig op til mail, når der er nyt. Jeg arbejder på sagen – og skal nok lige melde tilbage, når det er fikset.

      Hilsner Marie

    • Marie says:

      Kære Marion

      Så virker det – på forsiden kan du nu skrive dig op til at modtage mail, når der er nyt på bloggen.

      Mange hilsner
      Marie

  29. Lisa Johnsen says:

    Hejsa
    Jeg er lige kommet hjem fra en skøn ferie i Toscana. På en af de små restraunter fik vi som gratis forret, nogle små overgærede dejklumper. De smagte skønt af olivenolie, salt og rosmarin. Men ingen talte engelsk. Tror nok de hed noget med coccoli eller noget der mindede om Cocio 😉
    Er det noget du kender til
    Mvh Lisa

    • Marie says:

      Hej Lisa
      Undskyld det sene svar – jeg er også lige selv kommet hjem fra ferie i Italien og har været langt væk fra mails m.m. Vi kender ikke umiddelbart den forret, du beskriver – men har prøvet at google, og der findes en toskansk foret (antipasto), der kaldes coccoli. Kunne det være dem her: http://www.fragolosi.it/antipasti/coccoli-fiorentini/ ? – det er fritteret dej.

      Mange hilsner

      Marie

  30. Lillian Christensen says:

    Hej Maria.
    Jeg havde lige 4-5 af mine elskede ansjoser tilbage og faldt over din mands dejlige pastaret
    med broccoli og diverse. Mums, jeg har aldrig brugt broccoli i forbindelse med pasta før men, denne ret var rigtig lækker. Skal jeg især hilse fra min mand og sige.
    Hilsen pensionisterne

  31. annemette boisen says:

    Kære Marie
    Tak for siden, I er bare dygtige!
    Nu mangler vi jyder bare en netbutik fra L’italia Buona, tak!

    Hilsen Mette

  32. Anja de Groot says:

    Jeg ser frem til endnu flere opskrifter. Ikke at jeg ved hvilke der mangler men jeg er stor fan af dine opskrifter
    Mvh Anja

  33. Sara says:

    Hej Marie
    Nu fik jeg lige lyst til også at kommentere. Jeg fandt din blog for et par år siden, og har virkelig haft glæde af at læse og lære mere om ægte lækker italiensk mad og råvarer Dine opskrifter ser så fantastiske ud og emmer af kvalitet, historie og know-how. Dem jeg har forsøgt mig med, har også alle været med største success.
    Jeg håber at du en dag igen vil dele lidt opskrifter, læring og historie om ægte italiensk mad!
    Mange hilsner Sara

  34. Sara says:

    Hej Marie
    Nu fik jeg lige lyst til også at kommentere. Jeg fandt din blog for et par år siden, og har virkelig haft glæde af at læse og lære mere om ægte lækker italiensk mad og råvarer Dine opskrifter ser så fantastiske ud og emmer af kvalitet, historie og know-how. Dem jeg har forsøgt mig med, har også alle været med største success.
    Jeg håber at du en dag igen vil/har tid til at dele lidt opskrifter, læring og historie om ægte italiensk mad!
    Mange hilsner Sara

    • Marie says:

      Hej Gitte
      Nej ikke pt desværre (men det har du jo nok regnet ud nu). Men når jeg igen får tid, kan det sagtens være, jeg begynder at lægge nye opskrifter ud igen 🙂
      Jeg har haft tekniske problemer, så kunne ikke se kommentarer, derfor dette sene svar.

      Mange hilsner
      Marie

Skriv et svar til Michael Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *