Espresso, cappuccino, caffè latte. Alle kender italiensk kaffe. Af alle verdens måder at brygge kaffe på ser den italienske ud til at have sejret stort. Således også i vores lille hjem hvor mine kaffefiltre, stempel- og termokanden for længst er blevet vippet af pinden til fordel for små espressokopper og vores foretrukne kaffebrygger, eller ’caffettiera’, en Moka Express fra Bialetti.
Den klassiske ottekantede mokakande er den mest almindelige kaffebrygger i italienske hjem, og den brygger en stærk kaffe, der drikkes i små kopper, ligesom den espresso man kan få på italienske kaffebarer.
Mokakanden er pladsbesparende og billig sammenlignet med de elektriske espressomaskiner, og hvis du bruger kanden rigtigt, brygger den en ’caffè’, der sagtens kan måle sig med den, du kan brygge på de dyre maskiner.
Her får du opskriften på, hvordan du brygger god kaffe på en mokakande. Følg den nøje for at få en italiensk kaffe med den helt rigtige smag.
Sådan gør du
Vælg den rigtige kaffe. Det bedste er, hvis du selv kan male dine kaffebønner, men hvis ikke, så brug kaffe særligt beregnet til mokakanden. Vi bruger sædvanligvis kaffe af mærket Lavazza, der både har kaffe beregnet for moka og for espressomaskiner.
Mokakanden består af tre dele. Den underste beholder skal der vand i, den midterste er filteret, der skal kaffe i, og den øverste del skrues på. Her stiger kaffen op, når den er klar.
Brug friskt koldt vand fra hanen til at fylde i den underste del. Nogle italienere bruger kildevand fra flasker og mener, at det gør kaffen bedre. Det bruger vi ikke, men du kan jo prøve og smage, om du synes, det gør en forskel. Fyld vandet op til lige under midten af ventilen, som du kan se inde i beholderen.
Sæt filteret i og fyld det med kaffe – uden at presse! Fordel kaffen omhyggeligt med en teske, så den er jævnt fordelt og fyld op, til der er en lille top på midten. Fjern kaffe rundt i kanten af filteret med en finger og skru overdelen på og stram til.
Sæt mokakanden på komfuret på lavt blus. Vent tålmodigt til kaffen langsomt stiger op, og nyd duften. Når den øverste beholder er næsten helt fuld af friskbrygget kaffe, begynder den at ’sprutte’. Så skal du straks slukke for blusset for at undgå, at kaffen smager brændt.
Rør rundt i kaffen, inden du serverer, sådan at den første stærke kaffe bliver blandet med den mildere kaffe, der kommer til sidst.
Server i små espressokopper.
Tip til en cremet kaffe
Her er et tip til, hvordan du kan lavet en cremet kaffe med sukker, der ligner den cremede espresso, du kan få serveret på en italiensk kaffebar.
Hæld halvanden til to teskefulde sukker for hver kaffe, du skal servere, op i et lille glas. Hold øje med, hvornår kaffen begynder at stige op i mokakanden. Når de første dråber kommer ud, hælder du dem straks over sukkeret, inden du sætter kanden tilbage på blusset. Kun de første par cremede dråber. Brug en teske til at røre hurtigt og kraftigt rundt i sukkeret, indtil det er blevet til en skummet lysebrun masse.
Fordel sukkermassen i kopperne, hæld den færdige kaffe over og rør rundt.
Voilá – en lille sød og cremet caffè.
Flere gode råd
- En mokakande skal vedligeholdes, den skal bruges ofte for at brygge rigtig god kaffe, helst dagligt. En Mokakande går ikke sjældent i arv, jo mere kaffe den har brygget, jo bedre er den.
- Vask aldrig mokakanden med sæbe, men brug lunket vand og hænderne til at rengøre den.
- Inden du tager en ny mokakande i brug første gang, skal du brygge kaffe på den mindst 5 gange og kassere den, inden du kan drikke din første caffè.
- Skift jævnligt gummiringen, der sidder i den øverste del af mokakanden.
- Køb flere mokakander i forskellige størrelser, så spilder du ikke kaffe ved at lave for storen kande, hvis du bare er dig selv.
Kaffe som du kan lide den
Vi plejer at drikke kaffen med halvanden teskefuld sukker i små kopper. Men du kan også bruge en mokakande til at lave din egen foretrukne kaffe. Med mælkeskum bliver det til en cappuccino, med varm mælk en caffé latte eller med varmt vand en americano, som ligner mere den kaffe, der drikkes i Danmark.
Hvordan foretrækker du din kaffe, og hvad brygger du den i?
Bruger du også en mokakande, eller har du måske èn et sted, der står og samler støv, og som du skulle tage at genoplive?
hej Marie
Skønt med lidt instrukser fra en “prof” – bialetti kaffe er bare vanedannende 🙂
hilsen
Anette
Hej Anette
Jeg er glad for, at du kan bruge mine instrukser 🙂 Ja, vi bliver i hvert fald ved med at gå tilbage til Bialettikanden, vi har prøvet nogle forskellige espressomaskiner (i den knapt så dyre ende godt nok..) – men mokakanden er bare bedre..
Mange Hilsner Marie
Hej Marie
Jeg drikker ofte espresso og er ret vild med dine hvide kopper. Jeg har søgt en del på nettet men uden held, måske du kan hjælpe med navnet på disse.
hilsen
Gitte
Hej Gitte
Kopperne paa billedet koebte vi i det lokale supermarked i Bottagna, hvor vi boede i Ligurien. De var bare en billig efterligning af en dyrere slags i samme stil, som jeg ogsaa har set herhjemme i butikker rundt omkring. Men jeg ved desvaerre ikke, hvad maerket hedder.
.
Mange hilsner
Marie
De kan fås i HW Larsen i Kødbyen KBH.
http://www.hwl.dk/da/product/revol-froisses-17rfrois/espressokop-r636745
Tak for tippet 🙂
Tak for en god guide. Hvad med formalingsgraden til en Bialetti?
Mvh. Bent
Hej Bent
Undskyld det sene svar. Tak, jeg er glad for, at du kan bruge guiden. Vi maler ikke selv vores kaffebønnner, så jeg har ikke den store erfaring. Men de skal males finere end til almindelig filterkaffe og grovere end til en espresso. Håber det giver mening. Du kan jo prøve at købe en pakke af det allerede formalede kaffe til moka fra Lavazza f.eks. så har du noget at sammenligne med. Vi plejer at købe den, der hedder ‘crema e gusto’.
Mange hilsner
Marie
Jeg bruger Moka Express (3 kopper).
Er der en speciel vejledning, hvis jeg f.eks. ønsker at lave een kop med den?
Desuden vedr.:
“…begynder den at ’sprutte’. Så skal du straks slukke for blusset for at undgå, at kaffen smager brændt.”
Er det korrekt, at man skal slukke og fjerne kanden kaffebryggeren fra blusset? For der bliver jo ved med at komme kaffe ud?
Mvh.
Hej Hans
Der er ikke nogen måde at lave bare én kop kaffe på en kande til tre, den skal fyldes helt op, for at kaffen bliver, som den skal.
Og ja, det er rigtigt forstået, at kaffen skal tages af blusset, når den begynder at sprutte. Men- hvis den begynder at sprutte, inden den er færdig, dvs. inden kanden er fuld eller næsten fuld, så er der noget galt. I det tilfælde kan man prøve at skifte gummiringen, der sidder i kanden, og gøre sig umage med at fylde kaffe i, så der ikke kommer noget på kanten, sådan at låget ikke kan skrues helt tæt på.
Det er normalt, at der er lidt vand tilbage i den nederste del af kanden, når kaffen er færdig.
Mange hilsner
Marie
Hej!
Vedr cremaen:
Er det meningen, at den skal være i kaffekoppen, når den færdige kaffe hældes i? Eller skal kaffen være i koppen først og så hælder man cremaen i? For jeg synes ikke jeg, kan få cremaen til at være ovenpå kaffe, så man kan se cremaen? Jeg går ud fra at jeg gør et eller andet forkert.
Jeg synes det bliver meget sødt med sukkeret i- jeg kan bedst lide espresso stærk, men vil gerne have crema på, da det ser rigtigt flot ud, Er der en anden måde man kan lave cremaen på, så kaffen ikke bliver for sød? Så vidt jeg ved, er cremaen jo i bund og grund bare en form for skum.
Som læser af mange blogs er det rigtigt fedt at have fundet en kun om italiensk mad, og så tilmed på dansk! Bare en lille skam der går noget tid imellem indlæggene.
Brgds.
Hej
Det vigtige med ‘cremaen’ er, at du kun bruger få dråber af den allerførste kaffe, der stiger op i kanden (mere eller mindre alt efter hvor meget sukkermasse, du skal bruge – ca. halvanden tsk.-fuld per kop, plejer jeg at regne) – og så rører kraftigt rundt. Så bliver det til en hel lysebrun sukkermasse. Jeg plejer at lave sukkermassen i én kop, og så komme den nederst i den kop, jeg hælder kaffen op i – men jeg ved ikke, om det gør en forskel, om sukkeret kommer først eller ej..
Når du laver kaffe på en mokakande, er der normalt ikke ‘creme’ på toppen, så det med sukkeret er et trick, der får kaffen til at minde mere om en rigtig espresso lavet på en espressomaskine (hvor kaffen er mere koncentreret og cremet). Jeg kender ikke andre tricks til en cremet kaffe lavet på mokakande.
Dejligt at du kan lide bloggen – og ja, der er gået lang tid mellem indlæggene på det seneste – jeg har fået mere travlt, siden jeg startede bloggen. Men jeg har en bunke af opskrifter, der venter, så jeg må se at oppe mig lidt 😉
Mange hilsner
Marie
OK- tak for svar.
Får du cremaen til at ”ligge” ovenpå kaffen/ flyde op a la
http://www.google.dk/imgres?imgurl=http://lib.store.yahoo.net/lib/yhst-14463325294384/Perfect-Espresso-Shot&imgrefurl=http://www.thecoffeebrewers.com/&h=275&w=183&sz=1&tbnid=hmYVzPuldn4fcM:&tbnh=186&tbnw=123&zoom=1&usg=__xThzpdGYqwL9WrMmtYZdsrb2cbI=&docid=zEGYXpC6SYaMIM&itg=1&sa=X&ei=KOfbUdC5I8LDPNTdgLAH&ved=0CKABEPwdMAo#imgdii=hmYVzPuldn4fcM%3A%3BbgMegXisBZEMvM%3BhmYVzPuldn4fcM%3A ?
Ja, det ser nok ca. sådan ud. Men jeg har aldrig prøvet at hælde kaffen op i et glas- det kan godt være, at ‘creme-toppen’ ikke bliver lige så høj med sukkertricket..
– Det er jo, så vidt jeg forstår, et foto af en espresso, hvor kaffen i sig selv ‘cremer’..
Hej igen
Jeg fandt lige denne her video på youtube, der viser, hvordan man laver sukkermassen til ‘creme-tricket’. Den er lidt lang, men hvis du har fire minutter, så kan du se her, hvordan det er, jeg gør. Som du kan se til sidst i videoen, så bliver cremetoppen ikke helt lige så høj, som på det andet billede..
http://m.youtube.com/watch?v=ZFM-gYcYHmE
Kan man benytte andet end sukker for at opnå cremaen?
Hej, ikke hvad jeg ved af…
Hilsner Marie
Hej Marie
Tak for tippet med at bruge sukker til at lave cremaen, underligt nok har jeg aldrig stødt på det tricks før.
Helt enig i at en mokakande kan lave super kaffe, men kom alligevel til at skifte den ud med en espressomaskine, da jeg savnede mælke skummeren.
Har du prøvet bialetti’s mukka express, som skulle lave cappuccino ved samme princip som en mokakande?
Hej Rasmus
Selv tak 🙂 nej den har jeg ikke prøvet, jeg har en mælkeskummer fra Bodum, den fungerer fint til cappuccino.
Mange hilsner
Marie
HEJ!
Hvordan opbevarer I jeres kaffe?
På nogle af Lavazza pakkerne anbefaler de, at man putter kaffen i en lufttæt beholder, i køleskabet.
Vh
Hej,
Vi har den faktisk bare i køkkenskabet – vi lukker pakken tæt til med en af de ‘klemmer’, som man køber, bla. I IKEA. Det virker fint. Men en lufttæt beholder er sikkert også god.
Hilsner Marie
Hej Marie
Jeg elsker kaffe og jeg elsker god kaffe og jeg elsker cappuccino og Café latte med mælkeskum på toppen. Så jeg vil høre om du eller I evt kender Bialettis mælkeskummer, modellen hedder vist Tutto Crema og om den er noget værd. Eller jeg skal lede et andet sted?
Vh Sarah
Hej Sarah
Jeg kender ikke Bialetti’s desværre – jeg har selv brugt en fra Bodum (den, der ligner en stempelkande) – med lidt øvelse, så kan den lave rigtig godt skum, synes jeg.
Hilsner Marie
Hejsa.
Ved du, hvor jeg kan købe nye gummiringe til Bialetti-kaffemaskinen i Danmark?
Mange hilsner,
Kristina.
Hej Kristina
Jeg ved det faktisk ikke – vi har altid købt både maskiner og gummiringen med hjem fra Italien. Men forhandlere af maskinerne, burde vel også have gummiringene… Hilsner Marie
Supermarco i Sydhavnen har dem
Hej
Har I erfaring med napoletanaen?
mvh
Hej Andreas
Nej, desværre. Den har vi til gode.
Hilsner Marie
Hej, fin guide. Hvor køber du mon ekstra gummiringe t? Har leeedt. Har en kaffemakwr med diameter på 6,5 cm. Tak
Hej Shirley
Tak – vi har faktisk købt ringene med hjem fra Italien, når vi har været der. Men – de burde vel kunne fås nogle af de steder, som forhandler moka-kanderne..skulle man tro.
Hilsner Marie
De fås i Supermarco i København
Tak for tippet!
Hej Marie
Hvor køber I jeres Lavazza kaffe? Det er endnu ikke lykkedes mig at finde Gusto Dolce-varianten på dansk jord…
Kh Julie
Hej Julie
Vi køber det faktisk med hjem fra Italien, hver gang vi er dernede. Jeg ved desværre ikke, hvor man kan få den i DK.
Hilsner Marie
Supermarco plejer normalt at have dem.
I Nordby på Fanø er der en rigtig lækker italiensk butik med super-duper varer i mange kategorier. Herunder omtalte kaffe. Men for de fleste er det jo nok lidt af en omvej …
Hej.
tak for en god side, med mad fra solens land.
vedrørende kaffe med skum, har jeg fra cortona, netop hjembragt en ny type kande fra biatetti.
den har i toppen af studsen, hvorfra kaffen kommer, en ventil der først åbner ved et bestemt tryk. Dette skulle give mere skum, end ved de tradigionelle kander.
Modellen hedder Brikka, og den kan også købes i Danmark. Min egen er en 2 kops, da jeg altid drikker en dobbelt.
mvh. Ole
Hej Ole
Tak for tippet! Vil gerne høre, hvordan din nye Bialettikande fungerer?
Undskyld der er gået lidt lang tid, før jeg svarer – har været på ferie langt væk fra computeren 🙂
Mange hilsner
Marie
Hej.
Jeg har lige medbragt en bialetti dama fra Italien. Desværre kan jeg ikke få den til at sige “sprutte” lyden. Har prøvet at give den både høj og lav varme, men det hjælper ikke.
Hvad kan det skyldes?
Mvh
Hej Lasse
Tillykke med den 🙂 Det er heller ikke altid, at vores siger ‘spruttelyden’ – jeg ved ikke hvorfor. Bare hold øje med kaffen, så den ikke brænder på (hvis den er kommet op og står og koger – det dur ikke..) Lav altid kaffen ved lav varme.
Mange hilsner Marie
Tusind tak for det hurtige svar