Panigacci er den lokale specialitet i det område af Ligurien og det nordlige Toscana, der kaldes Lunigiana. Hvis du rejser her i området, vil du helt sikkert støde på restauranter langs landevejene, der skilter med, at de serverer panigacci. De flade brød er lavet af en dej af mel, vand og salt, og de bliver bagt  i særlige lertallerkener, der stables over åben ild, efter en metode der er mange hundrede år gammel. Lertallerkenerne, der kaldes ‘testi’, bliver stadig produceret i området af det lokale ler.

Panigacci spises både som brød med skiveskåret koldt kød imellem eller koges som pasta og serveres med pesto, svampe-sauce eller helt enkelt med olivenolie og parmesanost.

Når vi en gang imellem går ud og spiser, bliver det gerne panigacci. I denne uge har vi gæster fra Danmark, og de skulle selvfølgelig også opleve den lokale gastronomiske tradition. Så søndag eftermiddag gik turen til Podenzana, hvor vi kan få de bedste panigacci på Restaurant Mirador.

Podenzana ligger lidt inde i landet oppe på en af de høje bakker, som vi danskere gerne kalder bjerge. Restauranten, som også har hotel, har en fantastisk udsigt over det bakkede landskab. Indvendigt er restauranten charmerende på sin egen facon.
Væggene er beklædt med træbjælker et stykke op,og  over dem hænger der en blanding af malerier i svingende kvalitet, fotos af familien og af fodboldhold. Jagttrofæer og et udstoppet egern. Over døren hænger jesus på korset. Lysekroner i loftet og lysstofrør på væggene sørger for belysningen. I baren ved indgangen kan man nyde sin kaffe stående, mens man læser avisen eller lægger et puslespil fra hylden. Eller man kan tage sig et flipperspil eller telefonere fra telefonen på væggen, som nok engang har været det moderne indslag.

Jeg har været mange gange på Mirador, men jeg har aldrig set et menukort. Jeg tror ikke, de bruger det. Man behøver ikke være bange for regningen, selvom man ikke har set priserne.
Vi konfererede med tjeneren, og det blev til husets antipasti og panigacci med forskelligt skiveskåret kødpålæg og Stracchino, som er en blød ost, til forret. De nybagte panigacci bliver serveret brandvarme, og så lægger man lidt ost og pålæg imellem og bukker dem sammen, så de kan spises som en sandwich.

Sammen med dem fik vi fade ind på bordet med grøntsagstærte med kikærter, frittata med squash, indbagte og fritterede salvieblade, fritteret brød med paté  og små fyldte kartofler og squash. En liter af husets vin i en kande af keramik. Så var bunden lagt.

Til første ret fik vi kogte panigacci, som bliver bløde men stadig ‘al dente’, og de blev serveret i to udgaver. Med masser basilikumpesto og med en sauce at Karl Johan svampe og tomat. Ved siden af fik vi også et fad med ravioli med fyld af brændenælder og en kødsauce med tomat over.

Tid ‘hovedret’ valgte vi ged, som bliver serveret i tomatsovs og kanin, som tilberedes med oliven. Ved siden af fik vi lidt spinat og kartofler. Mætte var vi, men man skulle da være et skarn, vi ikke man kunne klemme en lille dessert ned oven på den frokost.

Vi fik et fad med frugt, blandt andet abrikoser og gule blommer fra haven. Og så prøvede vi lidt forskellige desserter fra udvalget inden kaffen. Jeg er stor fan af ‘sorbetto’, som egentlig slet ikke er en dessert, men beregnet til at rense ganen for smagsindtryk mellem retterne. En blød sorbet lavet af citron og fløde, serveret i høje glas. Og så en lille kaffe, espresso, til sidst.

Da vi kom mætte ud, fortsatte vi til fods lidt længere op ad vejen, hvor man kommer til en lille kirke og en hellig kilde. Det er ikke et langt trek, men bare lige gåtur nok til at fordøje lidt af maden og fordampe vinen. Det har man brug for, før turen går ned igen i hårnålesving efter hårnålesving.

RISTORANTE ALBERGO MIRADOR 
via del gaggio 22 localita casalina
Tel: 0187410064
Cell: 0187410197
Fax: 0187410064

e-mail: ristorantemirador@libero.it