Derfor skal du vælge flåede fremfor hakkede dåsetomater

Flåede tomater på dåse fra Coppola
Flåede tomater på dåse fra Coppola

Hvis du har været i Italien, så ved du, at tomaterne der bare altid er rødere, sødere og mere smagfulde end selv den dyreste og mest gourmet-agtige tomat i  danske supermarkeder og grønthandlere. Den intense duft af solmodne tomater på en tomatmark i Pachino på Sicilien er stadig et af mine bedste madminder.

Tomat er og bliver en af de absolut vigtigste råvarer i det italienske køkken  – både de friske, men også de konserverede på dåse eller glas. Hvis du vælger gode italienske tomater på dåse, kan du faktisk få smagen af de helt rigtige solmodne af slagsen, som gør en kæmpe forskel for de italienske retter, hvor resultatet afhænger helt af kvaliteten af de få og enkle råvarer.

Køb dåsetomater af god kvalitet! Det betyder SÅ meget for smagen.

Jeg vil lige slå et slag for et et nyt mærke af slagsen – Coppola – som vi importerer til Danmark gennem vores firma L’Italia Buona og som du kan købe nu i SuperBrugsen og Kvickly. Det er 100 procent italienske tomater af høj kvalitet, og det kan virkelig smages. 

Men hvad er egentlig forskellen på de forskellige tomatprodukter på dåse, og hvilken type dåsetomat egner sig til hvilke retter? 

Pelati – hele flåede tomater:
Hele flåede tomater bør altid være dit ‘first choice’, når det gælder pastaretter, supper og gryderetter. Fordi tomaterne er hele i dåsen, bliver kun de bedste tomater udvalgt, så her er du sikker på at få tomater af den allerbedste kvalitet. Skal du bruge hakkede tomater, så køb alligevel hele flåede tomater, det tager jo ikke mere end nogle sekunder selv at skære de hele tomater ud i mindre stykker.

Polpa – hakkede tomater:
Hakkede tomater er egentlig bare flåede tomater, som er hakket i småstykker – forskellen er, at der i dåserne med de hakkede tomater også bruges ‘2. sorterings’-tomater. Derfor risikerer du også at finde de der hårde og grønne irriterende stykker, som ikke koger ud i sovsen. Hakkede tomater er ok til pastaretter, gryderetter, supper og ovnretter – men de flåede tomater er som sagt at foretrække til hver en tid. Den eneste fordel ved de hakkede tomater er, at du ikke behøver at hakke dem selv. Men helt ærligt – hvor svært er det lige…

Pomodorini – cherrytomater
Cherrytomater på dåse er perfekte til pastaretter og ovnretter, hvor tomaterne skal forblive hele i sovsen – hvis det er dåsetomater af god kvalitet er de helt sikkert at foretrække frem for friske cherrytomater af den danske hårde og orange slags, som aldrig vil gøre sig godt i en sovs, fordi der hverken er smag eller saft i. Prøv fx denne pastasovs med gode cherrytomater fra dåse i stedet for de friske.

Ses vi i Aarhus i weekenden?
I weekenden 2.-3. april kan du prøve de nye tomatprodukter fra Coppola og nogle af vores andre produkter på Coop Mad Dage i Aarhus, hvor vi har en stand. Læg vejen forbi, hvis du er der… 🙂

Tre tip top tomatprodukter fra Coppola
Tre tip top tomatprodukter fra Coppola

 

17 comments

  1. Keld says:

    Nåe derfor de hersens grønne knolde man skal pille fra 🙂

    Har netop købt en af jeres dåser for at sammenligne med den vi normalt bruger.

    Men hvorfor er Passata ikke i programmet i coop? den er klart at foretrække i mit univers da der ikke er så meget juice i.

    apropos, jeres produkter, Rummo pasta er rigtig gode, kan godt mærke forskel i bidet også. men de er stadig til spotpris (kr 10,-) i vores brugs, hvorfor?

    • Marie says:

      Hej Keld

      Jeps 🙂 spændende hvad du vil synes om Coppola’s tomater – giv gerne en tilbagemelding med dommen…

      Vi er også vilde med passata, når det er til pizza fx, vi håber, den også kommer på hylderne i butikkerne på et tidspunkt.
      Du kan jo også selv lave en god passata i øvrigt, hvis du har en ‘passapomodoro’, der kan mose tomaterne.

      Dejligt at høre, du kan lide Rummo – 10 kr. pr. pakke lyder som et supergodt tilbud, så det gælder da bare om at købe stort ind 🙂

      Mange hilsner
      Marie

  2. Lars Christian Jensen says:

    Hej Marie.

    Tak for et dejligt site med mange fremragende opskrifter! Din info om tomater er virkelig god – jeg køber kun hele fra nu af. Jeg har et spørgsmål angående jeres tomater. Da vi har en lille, er vores valg af mærker dikteret af om vi ved at dåsen er fri for Bisphenol A i den indvendige behandling. I en test i politiken var der kun tre af ni dåser der var uden det hormonforstyrrende stof: De Cecco, Mutti og Freshona (sidstnævnte har jeg aldrig set før)
    Heldigvis er både De Cecco og Mutti glimrende tomater, men jeg ville også gerne prøve Coppola, hvis de altså er fri for Bisphenol A i dåsen. Ved du om det er tilfældet?
    Det er lidt beskæmmende, at der også var økologiske tomater blandt de testede. Hvad søren skal det hjælpe at købe økologisk, hvis produktet bliver hældt i en beholder fyldt med uhensigtsmæssig kemi?

    Men som sagt mange tak for de mange gode opskrifter!

    link til undersøgelse for info: http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/forbrugerkemi/ECE3118315/fem-ud-af-otte-tomatdaaser-indeholder-mistaenkt-stof/

    • Marie says:

      Hej Lars Christian

      Tak for din ros – og for spørgsmålet. Coppola var endnu ikke på markedet, da Forbrugerrådet Tænk lavede undersøgelsen, der er refereret i Politiken, så de kunne ikke være med i testen. Vi har efterfølgende været i kontakt med Coppola om emnet, og producenten oplyser, at de bruger emballage af den højeste standart, der findes i dag, såkaldt BPA-NI (non intent), det burde garantere, at der ikke findes BPA i tomater fra Coppola.

      Mange hilsner
      Marie

      • Lars Christian Jensen says:

        Hej Marie.

        Tusind tak for det promte svar. Jeg vil straks prøve bemeldte tomater 🙂

        MVH
        Lars

    • Marie says:

      Hejsa
      Joh… der er lidt langt mellem indlæggende, men engang imellem kommer der en ny opskrift, ja 🙂

      Hilsner Marie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *