Bresaola med rå artiskokker – bresaola con carciofi crudi

Råt er godt. Vi spiser som oftest bresaola med rucola, men denne variant med artiskokhjerter er et lækkert alternativ, hvis du har fået fingrene i nogle helt friske artiskokker. De skal føles tætte og faste, når du mærker på dem. Så kan de med fordel spises rå. Til denne opskrift skal du kun bruge hjerterne fra artiskokkerne, den inderste og blødeste del. Hvis ikke du har prøvet at skære dem ud før, så se her hvordan.
Vi spiser denne ret, som en let hovedret (secondo), men den egner sig også fint som forret (antipasto).

Ingredienser
8-10 tynde skiver bresaola per person
Et artiskokhjerte per person
Ekstra jomfru olivenolie
Lidt citron
Ost af typen Parmigiano Reggiano
Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du
Skær artiskokhjerterne ud, og skær dem i tynde skiver. Arranger bresaolaen på tallerkenen med artiskokkerne ovenpå. Riv eller skær flager af Parmigiano Reggiano over. Stænk med citron og ekstra jomfru olivenolie, og drys med salt og friskkværnet peber.

Server med brød til.

Læs mere om bresaola og hvilken type, vi bruger, her.

One comment

  1. Roielyn says:

    Hmmmmm…..opskriften ser meget lovende ud. Jeg er på Sicilien ligene og tidligere på dagen i den lokal mercato, så jeg nogle pæne artiskokker. Denne opskrift skal prøves. Tak!!!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *