Sicilien på tallerkenen. Denne simple pastaret med tomatsovs og fritterede auberginer er en egnsret fra Sicilien, nærmere bestemt byen Catania. Retten er opkalt efter operaren ‘Norma’ af komponisten Vincenzo Bellini fra Catania i det 19. århundrede.
Nogle historier om rettens oprindelse fortæller, at en kroejer kreerede denne pastaret som et symbol på vulkanen Etna, der rejser sig over Catania. Pastaen er bjerget, den røde tomatsovs med de mørke og brændvarme stykker af aubergine er lavaen, og de hvide flager af ost forestiller sne, som daler ned fra himlen over vulkanen.
Jeg kan ikke garantere, at historien er sand, men mon ikke der er et barn eller to derude, som vil elske at sætte tænderne i en rødglødende vulkan i udbrud?
Sicilianerne er mestre i at tilberede auberginer, og det sicilianske køkken byder på virkeligt mange forskellige retter med dem. I de fleste retter bliver auberginen fritteret i olie inden den videre tilberedning. Hvis du aldrig har smagt en fritteret aubergine, så har du altså virkelig noget til gode!
Og hvis du har været på Sicilien og spurgt dig selv, hvordan auberginerne kunne smage SÅ godt, så er tricket nok frituregryden..
Nogle gange serveres ‘pasta alla norma’ med tern af fritterede auberginer andre gange med hele skiver. Vi lavede en fuldfed version med begge dele, sådan at pastaen blev vendt i tomatsovs med fritterede auberginetern og serveret oven på hele skiver af fritteret aubergine.
I den originale version drysses den færdige ret med flager af ost af typen ‘ricotta salata’, en tør og lagret variant af den friske ricotta med en stærkere smag. I mangel af denne kan du også bruge ost af typen Parmigiano Reggiano eller Pecorino Romano.
Ingredienser til fire personer
Sådan gør du
Mens auberginerne ‘trækker’, kan du starte på tomatsovsen, en klassisk ‘sugo al pomodoro’. Varm ekstra jomfru olivenolie i en pande, og tilsæt de hele fed hvidløg. Pas på, at hvidløgene ikke tager farve. Tilsæt tomater og lad sovsen simre længe under låg. Tilæt salt og en lille smule sukker for at udligne bitterheden fra tomaterne. Tilsæt også en lille håndfuld friske basilikumblade. Rør en gang imellem, så sovsen ikke brænder på. Når tomatsovsen er blevet tyk og har ændret farve til næsten orange, er den klar.
Mens tomatsovsen simrer, sætter du vand over til pastaen og varmer solsikkeolien op i en frituregryde eller alternativt i en almindelig gryde. Du skal bruge meget olie – vi brugte næsten 3 liter. Olien kan hældes tilbage på flaskerne, når den er kølet af, og genbruges. Hvis du bruger for lidt olie, vil den nemmere tabe temperatur, når du putter auberginerne i. Hvis du bruger en almindelig gryde til friturestegning, kan du tjekke, hvornår olien er varm nok ved at prøve med et enkelt stykke aubergine først. Det skal syde og sprutte med det samme, den rammer olien.
Når tomatsovsen er klar, fritterer du auberginerne, til de er gyldne. Gør det i flere hold – tre eller fire – også dette for at undgå, at olien ikke taber for meget i temperatur. Læg de fritterede auberginer på fedtsugende papir indtil servering.
Kog pastaen til den er ‘al dente’. Når du har drænet pastaen, blander du den med tomatsovsen og aubergineternene. Hvis du også har fritteret hele skiver af aubergine, kan du lægge dem nederst på tallerkenen med pastaen ovenpå. Drys med flager af ricotta salata og stænk med ekstra jomfru olivenolie.
Jeg er i hvert fald barn nok til gerne at ville spise en vulkan – med glødende sten og det hele 🙂 Men de glødende sten i form af frituremad får jeg altid så ondt i maven af, så jeg tørsteger auberginerne og lader dem få væde fra tomatsovsen – men kan man tåle det, skal man bare frittere løs 🙂
Mange hilsener, Karen
Uhm, jeg elsker aubergine, men ikke deres “Fedtsugning” Hvis de udvander godt og kommer i rigtig “hot” olie, bliver de sprøde og suger ikke så meget fedt. Så det “letter” lidt.
Venligst Birte
Hej med jer
Ja næst efter en aubergine, der er tilberedt ‘al dente’, så er en svampet aubergine, der har suget for meget fedt til sig, det værste. De sprøde bløde auberginer direkte fra frituren er nu det bedste ved retten her, men de ligger også lidt tungt i maven, ja. Man skal jo kende sine egne begrænsninger, så en lightudgave kan være et alternativ… Men jeg er ikke sikker på, at den ville gå på Sicilien 😉
Hilsner Marie
Hej igen
Det lyder som en super god ret, den skal prøves, men hvad er ricotta salata? Ost er et gæt, jeg synes det kan være svært at finde rundt i alle de oste som bruges i det italienske køkken. Jeg elsker de italienske supermarkeder, men er altid lidt i tvivl, hvilken ost jeg skal købe.
hilsen Gitte
Hej Gitte
Ja, ricotta salata er en ost :-), en hård, lagret og saltet fåreost, der produceres og spises meget på Sicilien. Den kan kan bruges til at rive over pastaretter på samme måde som parmesanost. Jeg er ikke sikker på, at ricotta salata kan købes i Danmark – derfor kan man i stedet bruge parmesanost (Parmigiano Reggiano) eller Pecorino Romano – vi brugte den sidstnævnte, da vi lavede retten denne gang.
Mange Hilsner
Marie