Den klassiske italienske opskrift på lasagne, lasagne alla bolognese, kan selvfølgelig ikke mangle her på bloggen. Så her kommer vores opskrift, mange har spurgt efter den.
Lasagne er en tung pastaret, derfor bliver man ganske mæt af en portion, der ellers ikke ser enorm ud på tallerkenen. Et fad rækker til mange, derfor egner lasagne sig godt til gæster og festlige lejligheder. Også fordi, det smager så godt, selvfølgelig.
Den ægte italienske lasagne er kompakt, den skal ikke ‘flyde ud’ på tallerkenen – og så skal der ikke mozzarella, eller andre former for smeltet ost ovenpå, men til gengæld parmesanost mellem lagene. Det ideelle er at bruge hjemmelavet frisk pasta, rullet ud ved håndkraft. Du kan rulle dejen ud, så den passer til fadet (du behøver ikke skære den ud i plader). Men ellers kan du bruge lasagneplader af god kvalitet fra supermarkedet – det gjorde vi denne gang.
Vi havde (som vi for det meste har) en stor portion ragú alla bolognese på lager i køkkenskabet, som vi brugte til lasagnen. Se vores opskrift på ragú alla bolognese her – men lav en dobbelt portion, så er der nok til et stort fad lasagne.
Ingredienser 8 personer
100 gr. smør
100 gr. hvedemel
1 liter sødmælk
1 tsk. salt
1 tsk. revet muskatnød
1,1 kg ragú alla bolognese
200 gr. parmesan (køb et helt stykke og riv den selv)
500 gr. lasagne (1 pakke)
Sådan gør du
Hvis ikke du som os har kødsovsen på lager, så start med at lave en stor portion. Se ingredienser og fremgangsmåde i opskriften på ragú alla bolognese. Hvis du har en portion ragú i forvejen, så varm den op, inden du laver lasagnen. Sæt vand over til at forkoge lasagnepladerne (hvis du bruger de tørrede fra pakke – laver du selv frisk pasta, skal de ikke forkoges). Forvarm ovnen til 180 grader.
Derefter laver du den hvide sovs, besciamella, i en kasserolle.
Start med at smelte smøret, og tilsæt hvedemelet lidt ad gangen, mens du rører med et piskeris. Tilsæt så sødmælken lidt ad gangen, men du hele tiden rører rundt. Tilsæt salt og revet muskatnød. Bliv ved med at røre, mens sovsen varmer op. Når sovsen har den rette konsistens, hælder du den over i en skål.
Kog lasagnepladerne som anvist på pakken – ca. 4 minutter. Læg dem derefter ud på et viskestykke, så de ikke klistrer sammen.
Smør et fad med smør. Start så med et lag af ragù og klatter af besciamella (smør ikke besciamella-sovsen ud) og dernæst et lag lasagneplader. Fortsæt med et lag af ragù, klat med besciamella, og drys med et godt lag revet parmesan. Fortsæt sådan, indtil der ikke kan være flere lag – 4 lag er minimum, lav gerne 5-6 stykker. På det øverste lag lasagneplader nøjes du med et lag af ragù og besciamella.
Sæt lasagnen i ovnen i 15-20 minutter. Når lasagnen er klar, tager du den ud af ovnen og lader den hvile lidt.
Server lasagnen med drys af revet parmesan på toppen.
Plejer de ikke at anvende grønne lasagneplader i Bologna?
Hej, grønne lasagneplader er anvendt jo, jeg tror ikke, det er særligt for Bologna – men der bruges generelt meget frisk pasta i hele Emilia Romagna-regionen.
Hilsner Marie
Hmm hvor marget køde skal det bruges?
@pervejbirk
læs opskriften (hele opskriften)
Hej Marie, prøvede din opskrift af igår, og det var virkelig velsmagende.
Min lasagne blev lidt for flydende, mest pga Ragu’en tror jeg. Skal den koges mere ind når den bruges til lasagne end som “traditionel” kødsovs ?
Tak for at du deler dine opskrifter, jeg glæder mig til de kommende udfordringer
Hej Peter
Tak – ragu’en skal selvfølgelig ikke være alt for våd – men vi plejer ikke at koge den ekstra ind, når vi laver lasagne. Det kan være, du har brugt lidt mere ragú mellem pastalagene.. Måske. Det gælder om at prøve sig frem. Dejligt, at du kan bruge opskrifterne i hvert fald!
Mange hilsner
Marie
Hej Marie
jeg står lige over laver lasagnen, men er det ikke megetbechamell sauce, bruger man det hele?
Hej Claus
Ikke nødvendigvis – brug så meget, du synes. Det skal være gode store klatter – men den skal jo ikke dominere fuldstændig.
Hilsner Marie
Hej Marie
Super lækkert det vi fik lavet i aftes 🙂 elsker italiensk.
Mit blev også lidt vandet som Peters, men det smagte lækkert. Jeg kan se at du svare på en anden pastaret, med samme fremgangsmåde at man skal tage låget af, hvis det er vandet efter et par timer og lade det dampe væk. Det prøver jeg næste gang:) . Jeg var lidt forvirret over at der står 1/2 liter boulllion, men man bruger ikke en gang 1 dl. Eller er det mig der misforstår?
Tak fordi du vil dele opskrifterne med os andre og gider bruge tiden:) bliv ved med det.
Hej Claus
Godt at høre – ja, det er lidt forvirrende med boullionen – du skal ikke bruge hele den halve liter, men det er lidt forskelligt, hvor meget, der er brug for.. Vigtigt at vurdere, når du er igang. Og ja, lad den simre uden låg, så væden fordamper.
Mange hilsner
Marie
Hej Maria
Hvor stort et fad, skal jeg bruge til portionen ovenfor?
Tak for en fantastisk blog, virkelig inspirerende!
Fantastisk opskrift
Er super glad for dine opskrifter
Tak, det er jeg glad for 🙂
Hej.
Super dejlig opskrift, men der er lige en ting jeg skal have på det rene: Skal man koge lasagnepladerne selvom det er dem man køber i supermarkedet, for så at lægge dem i fadet og bage dem med resten af lasagnen?
Lukas
Hej Lukas,
Det kommer lidt an på, hvor meget væde, der er i sovsen – du kan altid lave lasagnen uden at forkoge pladerne, hvis sovsen er meget våd. Du kan også bare koge pladerne et til to minutter, så er du på den sikre side.
Hilsner Marie
Hej Marie
Glæder mig til at afprøve opskriften, som skal laves til fødselsdagsmiddag. Har du et forslag til en evt. grøn salat som tilbehør, eller kan man give flute til? Synes det er lidt “bart” kun at have lasagnen på tallerknen.
Hilsen Birgit
Hej Birgit
Det lyder dejligt. I Italien vil man aldrig servere tilbehør til en pastaret, som fungerer som en ‘primo’ for sig selv mellem ‘antipasto’ og en ‘secondo’ – men du kan selvfølgelig sagtens servere salat og brød også, jeg ville vælge en helt enkelt salat med gode oliven og cherrytomater og en god ekstra jomfru olivenolie. Du kan også lade dig inspirere af opskrifterne på de forskellige antipasti og servere som en forret, fx. ovnbagte peberfrugter og grillstegte squash, så der også er lidt grønt.
Mange hilsner
Marie
Ovnbagte peberfrugter og grillede squash kan anbefales – det smager fremragende og køkkenet dufter så dejligt
Jeps 🙂 dejligt at høre.
Hilsner Marie
Denne opskrift er blevet en sikker vinder hjemme hos os. Tusind tak for en lækker opskrift
Selv tak, dejligt at høre 🙂
Hilsner Marie
ragú alla bolognese hva er lige det ? sauce eller hvad det bare sjovt det står under Ingredienser så det måske købe sauce eller what ?
Hej,
Det er en kødsovs – klik på linket, så får du opskriften – eller find den her: http://minmandsitalienskekoekken.dk/2012/02/29/ragu-alla-bolognese-kodsovs-helt-efter-forskrifterne/
Hilsner Marie
Når der i opskriften står 1,1kg ragu, passer det så med den samme mængde der er i din opskrift på ragu? Eller skal den fordobles?
Mvh, Anne Marie 🙂
Hej Anne Marie
Ja, det burde passe meget godt 🙂
Mange hilsner
Marie
Hej Marie
Vil bare lige vide hvilke størrelse fad der skal bruges til lasagnen?
Mvh Mathias
Hej Mathias
Bare sådan et almindeligt ovnfast fad – hvor stort er nu det, cirka 30×20 cm eller deromkring.
Hilsner Marie
Hej, ville bare lige fortælle, selvom det er en gammel artikel jeg har fundet frem til her, at linket til ragu-opskriften ikke fungerer (der mangler et kolon imellem http og “//”)
Mange tak! Jeg har rettet det.
Hilsner Marie
Har mælken ikke skulle varmes før man laver sovsen, mener det har været beskrevet engang for længe siden
Mvh
Michael D
Hej Michael
Mælken skal bare være stuetemperatur.
Mange hilsner
Marie
Fantastisk opskrift og fantastisk blog i det hele taget.
Man kunne måske tilføje, at der ikke skal en overvældende mængde ragú i hvert lag. Det skal kun lige dække fladen. Det er i hvert fald noget, som jeg har lært om pastaretter. Der er det i højere grad pastaen, der er i centrum for retten. Det kommer sig formentlig af, at kød i gamle dage var et privilgium, som ikke alle havde lige stor adgang til.
Det gør også at man netop kan lave flere lag og få den kompakte lasagne, som du taler om.
Har lavet ragou de sidste par år. Men det er den bedste opskrift på Lasagne jeg har prøvet. Jeg bruger friske plader som jeg bruger uden at forkogte. Det virker rigtigt godt.
Hej Marie.
Vi har aldrig brugt andre opskrifter til ragou eller lasagne efter at jeg fandt jeres opskrifter på nettet. Min kone skal skifte arbejde her ved månedsskiftet. I den forbindelse lavede jeg lasagne til alle kollegerne. Da syntes det smagte fantastisk så kunne hun jo sige. Det er min mands italienske køkken-altså din hjemmeside på nettet?
Skønt at høre 🙂