Påsken står for døren – endnu en god anledning til at spise god mad i lange baner. Jeg har samlet vores italienske påskeopskrifter i et indlæg her, hvis du har lyst til variation fra de klassiske danske påskeretter. En italiensk påskefrokost er mindst lige så rig på forskellige retter, som en dansk. Den består af forskellige antipasti, en primo og en secondo, så du skal endelig bare supplere påskebordet med flere retter, som du har lyst.
En god antipasto til påskebordet er frittata med asparges.
Artiskokker er påskemad i Italien – og vi elsker artiskokker. Fritterede artiskokker er lækkert som antipasto også. Du kan lige tage et smut forbi vores indlæg om, hvordan du klargør og skærer artiskokker, hvis du ikke er vant til at tilbrede dem.
Din pasta på påskebordet kan så passende være hjemmelavede ravioli med artiskokker – de tager selvfølgelig lidt tid at forberede, men det er bare hyggeligt, og de vil imponere dine gæster.
Lam kan man selvfølge ikke komme uden om til påske – heller ikke i Italien. Vores opskrift på lammekølle med ovnkartofler er nem og smager fantastisk.
Glædelig påske!
Hej Marie
Jeg har lige sidste søndag lavet din opskrift på lammekølle til 10 gæster og du skal have stor ros den var bare superlækker God påske
Hej Michael
Tak, skønt du har haft glæde af opskriften 🙂 God påske til dig også.
Mange hilsner
Marie
Hejsa.
Det er virkelig spændende opskrifter I bringer på jeres side,
tak for god inspiration 🙂 Lammekøllen og de fritterede artiskokker må jeg prøve.
Vh Lykke
Hej Lykke
Tak 🙂 Lad mig vide, om det bliver en succes… Jeg tager lige et kig forbi din blog også
Hilsner Marie
Hejsa
Uhmm, mange tak for opskriften, vi glæder os til at smage 🙂
God Påske
/Heinrich
Selv tak 🙂
Hvilken kameramodel bruger I?
Hej
Det er et Nikon D3100.
Hilsner Marie